Så jeg var til polterabend for en nær barndomsveninde her forleden og traditionen tro var vi en masse høns med højt humør og ved godt mod, som alle fejrede den kommende brud, så godt vi nu kunne.
Som de fleste af jer ved, kan sådan en dag godt strække sig til over 12 timer og udholdenheden hos hver enkelt, er forskellig fra person til person.

Jeg skal blankt indrømme at jeg til større  selskaber eller arrangementer oftest er at finde i køkkenet, hvor jeg sikkert sidder fordybet i en en-til-en samtale, med en af de andre gæster.
Jeg er ikke den, der fluks stikker poten i vejret til en øl- stafet, men jeg byder ind så godt jeg nu kan, med det jeg nu formår.
Når mange kvinder tilbringer en hel dag sammen, er det ofte, at der  piskes en stemning op, hvor vandene deles hvis ikke alle(død og pine)  danser synkront  til Beyonce, mens vi højtråbende omfavner og hylder frodige former (dette på trods af, at vi alle minuttet forinden postulerer, at vi respekterer hinandens forskelligheder. )
Man kan nemlig  godt risikere, at ryge i kategorien “lyseslukker” hvis man  ikke ’slår  til søren’ og ryster alt der kan rystes på kroppen for NU skal der saftsusemig gives slip!
Her vil jeg  som indskudt sætning, dog gerne lige understrege, hvor befriende det dog er, at man til tider bare slår sig løs, skejer ud og lader selvbevidstheden ligge hjemme i skuffen, hvis man trænger til det.
Ligeledes vil jeg også gerne gøre opmærksom på, hvor befriende det er, ikke at skulle tvangsbunde seks bajere,fordi majoriteten kan tåle det, eller at få lov til, at sidde lidt stille et hjørne og iagttage,samtidig med at man ( helt dybfølt og oprigtigt) hygger sig, på sin egen facon.

Så I har nok forstået at jeg ikke er så dygtig til at ’slå til søren og slippe mig selv ” fri ” fordi at den slags “frihed” for mig snarere bliver noget ‘villet’ og nødtvungent – altså ret ufrivilligt og det får mig selvsagt til at studse over en ting eller to:

I denne “individuella- tid” taler vi varmt  om, at hylde hinandens forskelle, for det er deri at tolerancen og rummeligheden kommer til udtryk.
Man ynder at sige, at det ville være umådelig kedeligt hvis alle var ens, for så ville vi i sagens natur, godt nok være en sølle flok, der alle løb rundt på kloden og tænkte og handlede synkront.
Heldigvis er det jo ikke sådan det forholder sig, for lige nu står der nogle derude og demonstrerer imod Arla – mælk, andre går ind for scientology og så findes der en masse minoriteter rundt omkring i verden,som er nødt til at kæmpe med næb og kløer, for at forsvare sig mod diverse fordomme om køn, seksualitet og etnicitet.
Det korte af det lange er: vi differentierer os, fordi vi er forskellige.
Vi differentierer os lidt mere aggressivt når vi føler os truet,eller ikke bliver accepteret for det vi er.
For mig at se, er denne hyldest til forskelle, en svær størrelse  for jeg tror, at der (desværre) er mere lavloftet end man lige  umiddelbart skulle tro:
Der er masser af kasser man kan proppe hinanden (og sig selv) ned i, hvilket udmunder i, at vi kommer længere væk fra hinanden i vores krampagtige forsøg, på at få en accept af det vi står for.
Profetien bliver så at sige selvopfyldende, således at EGNE meninger og overbevisninger bliver  det eneste der fylder, hvilket fordrer til mindre rummelighed og mindre plads  til den anden.
Det er lidt som hvis man med vold og magt prøvede at tvinge en murbrok, ind i en brevsprække.

Personligt, mener jeg at dét at hylde hinandens forskelle, er utrolig fint, bevares, – men det er svært at handle på, i praksis;
Højgravide kvinder har en tendens til at stimle sammen i flok, fordi at de har noget specifikt tilfælles, mens “drukmåsene” får frit afløb på dansegulvet og spejler sig i hinanden og sådan holder man sig til samme sti, fordi at både synlige og usynlige forskelle, hindrer forskelligheder, i at mødes.
Jeg bliver tusind- års træt, af mennesket som et omvandrende banner med et påskrevet manifest, som hele identiteten skal koges ned til.
At man enten er et politisk, feministisk eller transkønnet slogan, før at man er menneske  for det er virkelig med til at hindre  os  i, at opnå en følelse af samhørighed, som mennesker.
Med det sagt ville jeg klart  ønske, at vi alle kunne rumme diversiteten og alsidigheden hos vores medmennesker,  ligesomat jeg ønsker mig både havfruer og enhjørninger, men faktum er, at man (ofte) af gode grunde ikke kan forestille sig hvordan andres liv er, før at man selv har mærket det på egen krop  og deraf kommer manglen på den forståelse og den accept, som vi så inderligt længes efter.
En anden plausibel grund kunne være, at det ikke er alle der ønsker at udvide deres horisonter fordi det “fremmede og ukendte” er angstprovokerende og det er årsager som disse, der gør det svært at rumme hinandens forskelligheder, selvom at vi velmenende bestræber os på det.
Vi taler om hvor vigtigt det er, at vi ytrer os og at vi har ret til egne meninger og holdninger.
Jeg vil gerne tale om retten til rummelighed, men i endnu højere grad om, hvor mange katastrofer vi ville kunne afværge hvis vi fandt fælles fodfæste på baggrund af  vores ligheder – skrabet ned på det helt banale plan:
At ham den troende muslim i Sudan, der går barfodet omkring på gaden, har de samme følelser som jeg.
Han går på to ben, ser på den samme himmel og han indånder den samme luft som jeg.
Vi fødes og vi skal begge to dø, en skønne dag.
Mens det står på, kunne vi med fordel bruge tiden på, bare at være væsener der –  alle som en –  ikke har nogen anelse om, hvorfor vi er her.
Vi ved bare at vi skal være.
Og vi mærker alle, at vi er.
Måske skal vi huske på, at vi alle er mennesker.
Bagefter – er vi dig og mig.

14124150_10153651488656831_693266907_o

Nå, men det blev meget langt og meget “fællesbål” agtigt indlæg, men nu lå det mig altså tungt på sinde.
Giv den endelig fuld spade i kommentarfelt – det kan blive en interessant debat!

Nyd resten af jeres søndag, folkens!

Jeg beklager min mangel på aktivitet herinde, men der har været lidt tekniske problemer her på bloggus og sådan er livet vel også i cyberspace.
Nå, men jeg antager at mange af jer allerede kender til E.E Cummings; en amerikansk digter, forfatter, dramatiker med mere på hans ret ambitiøse CV.
En af hans mest berømte digte er  ” I Carry your heart”  men nu faldt jeg tilfældigvis over et andet digt der gav mig gåsehud.
Det er så smukt, at jeg næsten ikke begriber at det ermenneskeskabt og jeg ville bare lige dele det med jer:

LISTEN 

listen
beloved
i dreamed
  it appeared that you thought to
  escape me and became a great
  lily atilt on
  insolent
  waters    but i was aware of
  fragrance and i came riding upon
  a horse of porphyry    into the
  waters i rode down the red
  horse shrieking    from splintering
  foam caught you clutched you upon my
  mouth
listen
beloved
  i dreamed    in my dream you had
  desire to thwart me and became
  a little bird and hid
  in a tree of tall marble
  from a great way i distinguished
  singing and i came
  riding upon a scarlet sunset
  trampling the night    easily
  from the shocked impossible
  tower i caught
  you strained you
  broke you upon my blood
listen
  beloved i dreamed
  i thought you would have deceived
  me and became a star in the kingdom
  of heaven
  through day and space i saw you close
  your eyes    and i came riding
  upon a thousand crimson years arched with agony
  i reined them in tottering before
  the throne and as
  they shied at the automaton moon from
  the transplendant hand of sombre god
  i picked you
as an apple is picked by the little peasants for their girls

Der var lidt at sove på.

Godnat, folkens jeg vender stærkt tilbage !

14124048_10153639213386831_1538415753_o
Bukser: heartmade 

Vi ligger i sengen og du spørger om jeg er tryg.
Om jeg er lidt stresset, om jeg mon har det godt nok.
“Det går fint” svarer jeg spidst, for det går vel som det skal.
Intet sørgeligt, intet trist, måske lidt tomt til tider, når registret endelig ruller sig ud.
Lidt ruminering, lidt revseri.
Lidt tankemylder tilmed – den moderne mangel på fred.

Så vender du dig ind mod mig og siger at jeg skal holde lidt om dig.
Du siger det bestemt, og jeg gør hvad du siger –  jeg er for dårlig, til at holde om mig selv.
Så det gør jeg: trækker dig tæt ind til kroppen i en gennemsnitlig ske og du er sympatisk, du er sød og sammen med musikken opnår vi noget der ligner udklippet kærlighed, selvom jeg ved, der er en anden derhjemme, som aldrig nævnes ved navn.
Jo, jeg ved det som faktum; at jeg er en slukket notifikation på din mobil og for mig findes hun kun i fortællinger  og jeg eksisterer kun i din eksil, men måske det er bedst hvis  jeg forbliver lamineret, så verden derude ikke bliver alt for gråmeleret.
Og  jeg gør det samme –  taler aldrig om andre,  for det har aldrig gjort nogen noget godt , at tilføje ekstra hjerter,  når stiltiende aftaler, bør handle om to.
Når broer bygges på baggrund af mig, så siger jeg det aldrig – du hører ikke en lyd;
jeg holder det tæt for jeg holder af dig, jeg må holde dig tæt, for at holde af mig.

Og jeg har lyst til at drille dig med barnlige og umodne jokes og børste Børsen af din skjorte.
Fnise af din cognac og kaste med cooperate  knapper, der holder dig som gidsel,  imens jeg stikker til dig – mildt, for vi står på samme side;
Vi ligger tæt omslynget side om side og jeg elsker dig nok ikke, men du er sympatisk, du er sød, især når du opdeler verden i dem og os, og os i mod  dem.
Det gør jeg: jeg elsker at høre dig tale, som var vi i vakuum, ingen andre når ind til.
Historier som andre, ikke må inkluderes i.
Og vi lytter til musik  som du hørte fra dengang, du var ung og fra dengang jeg bar en ble, men fakta har aldrig været passende for nogen, fakta er brutal som november-sne  og jeg vil ikke være hende med faderkomplekser og du har ikke hang til nogens ungdom, så det undlader vi at nævne, det undlader vi at se.
Sådan er tiden vores:  – er man ensom i plural?
Og er det en menneskelig mangel vi har, hvis der opstår et naturligt savn?
det er sådan jeg føler: jeg er glad for, at jeg har dig nær.
Når jeg står med mit halve hjerte holdende i hænderne og du finder mig stående, foran din dør:
forhutlet, urolig, konfus og umulig, mens jeg prøver at holde masken, kækt
Så puster du på mig, du lægger mig ned.
Det er en anden slags kærlighed, du nedlægger mig med.

Og det er nok sådan jeg er; jeg bevæges af de mærkeligste ting.
Jeg rammes af din venlighed, bliver skeptisk over din betænksomhed.
Jeg blev bange for din uselviskhed og jeg begyndte at dampe, jeg begyndte at svede, pinlig berørt over at overophede, men varsomt løftede du mig op som du plejer – du lærte mig at stå.
Taktfuldt byggede du mig op igen.
Pustede dér, hvor angsten lå.

– Samucha 

.14060200_10153622119241831_871846004_o

 

 

(Sponsoreret indlæg)

Jeg er netop hjemvendt fra en “rigtig sommer” i Toscana, som jeg nød et afsides beliggende sted, i en lille landsby.
I ved, sikkert lige såvel som jeg selv, at sådan en rekreationstur ofte kræver en del læsestof, når det eneste man foretager sig udover at spise sig til en dygtig vom, er at sole og at sove.
Læsning er derfor en perfekt og eviggyldig adspredelse, der heldigvis holder reptilhjernen i gang selv når man er gået på sommerferie.
Så jeg havde altså medbragt et hav af bøger: Paperbacks og de tunge indbundne af slagsen, for nu skulle jeg fandme komme alt det jeg ikke havde fået læst, til livs.
Stod derfor af selvsamme grund og kukkelurede på et slaraffenland  af magasiner i lufthavnen, for mode og mad interesserer mig jo også en hel del, men grundet seriøs pladsmangel som Hr Dostojevskij og Siri Hustvedt havde optaget, måtte jeg ligesom finde en anden løsning, medmindre jeg havde i sinde at købe en ekstra kuffert som udelukkende skulle tjene som plads til flere bøger.

Det er så her at I folkens, også får muligheden for at tænke jer om en ekstra gang, for jeg kom i tanke om Egmonts Flipp-app, som jeg faktisk har introduceret jer for tidligere.
Som bruger af Flipp kan man få en platform med adgang til 44 titler fra Egmont, til en værdi af 3266 kr pr. måned, og så burde man vist også have dækket sin trang til læsestof.
Der er både mad og mode, sport, livsstil og psykologi, hvorfor at man altså er dækket glimrende ind – og det betød altså, at jeg skippede de printede versioner for at gøre plads til en ekstra lille bog, som jeg snarest vil anbefale.

Jeg forestiller mig, at I er en del, der enten er ude og rejse i skrivende stund, eller også skal I afsted her i august, hvorfor at jeg laver en lille konkurrence på min Instagram, hvor jeg giver tre heldige asener mulighed for at blive de glade indehavere af et tre måneders Flipp abonnement.
Hop derind og nyd, at I kan medbringe skønlitteratur, uden at det går udover magasinerne!

13950848_10153606834671831_1528717004_o

Der opstod perfekte behov
i forenede forestillinger
om fjerne farvande
perfekte verdener, for perfekte følelser
i min dyne
– en andens drøm

det er som om, jeg holder sommer i dig
uden at røre dig, inde i mig
som stod vi begge, på forskudte plateauer
som ventede vi kun på at møde
hinandens niveauer

jeg kender kun lidt, til antenner
på fjernsyn og radio, på film
men jeg mærker alt, hvad du føler
jeg mærker det tydeligt og klart
når du vågner og brygger din kaffe
– når du søvndrukken gør dig parat

hvis du vånder dig af vellyst
sitrer det sært, i min krop
og stryger du noget varmt og blødt
er det som var det mig selv der blev opstemt af noget
jeg endnu aldrig har mødt

det er sådan, det er:
at holde sommer, i dig
og møder jeg dig en solskinsdag
så lyser jeg svagt
jeg går lige forbi

virkeligheden bliver aldrig et sted
vi kommer til at trives i

– Samucha 
13918807_10153600861651831_1713584861_o

 

April 2008

-Hvad er nitten somre?
Nitten somre er tidspunket, hvor mødre skal holde et vågent øje med deres døtre, så de ikke træffer hovedløse valg.
Så de ikke skulle få den idé at tro, at de er voksne før tid, eller at kærligheden kan klarlægges,som stjernerne på himlen.  

Hun havde tre jobs og hun sled hårdt i det, for at få  det liv hun havde forestillet sig, efter at  hun var  flyttet hjemmefra.
Med en lidt for dyr husleje jonglerede hun med en dagstjans på den franske cafe, aftener på vinbaren som fleksibel tjener og nætter som værtinde, i kort nederdel og sort rundt om øjnene.
Lave lønninger og store forventninger gik ikke hånd i hånd og hun var frustreret over det hårde arbejde til håndører og over den tid hun måtte ofre.
Forvirret og forfjamsket  over, at  en mand havde budt sig til og fattet interesse i en ung pige som hende,  for han fyldte både nætter og dage, et sted mellem virkelighed og drøm, der både gjorde hende verdensfjern og fik hende til at tabe tallerkener på gulvet.
Og han havde et rigtigt liv og han var voksen med  et rigtigt job og han hverken sled eller knoklede som hun,  for han var noget ved musikken og spillejobs kom let og uden større postyr, altid hans vej.
Han var dygtig – det sagde de i byen, og hun havde forvildet sig ind i en  forelskelse  for første gang, men det holdt hun for sig selv.
Han ville fylde 28 år  om en måned og hun brændte for at  vise ham,  at hun også kunne agere stor levemand for  højere magter må have  forbarmet sig over hende og timingen var på hendes side, da hun modtog et brev der pludselig gav hende en økonomisk frihed.
Måske var frihed så meget sagt, men det var uden tvivl  en lille gevinst der  gjorde, at hun følte, at hun kunne gå på vandet selvom at hun udmærket godt vidste, at hun burde lægge dem til side, til tørre tider og til flere finanskriser.
Oprette en ekstra konto til uforudsete udgifter, der med garanti ville blive en realitet, men ‘man lever jo kun een gang’ postulerede  hun begejstret og med store armbevægelser, til sin gode veninde Eva, når hun endelig fik fri.
Det her ville hun  gøre godt – hun ville gøre det til perfektion og  bestille en overraskelse: Invitere sin nye kæreste til London på hans fødselsdag, så de kunne gå lange ture i Hyde park.
Money well spent.
Så han kunne møde hendes bedste veninde  og  forkøbe sig i alle sine favoritmærker på Dover street market.
Så skulle de spise god mad og drikke god vin og hun gik straks i gang med at lede efter det helt rette sted at bo; Stolt og beæret som hun var, ville hun give ham hele verdenen hvis hun ku’.

-Hvad er nitten somre? 
Nitten somre er tidspunktet hvor man tror, at man kan lægge verden ned og at de alle vil dig, det bedste. 
Når hengivenhed ikke er forurenet med tidlige minders, bitre erfaringer og når blafrende hvide gardiner endnu trives bedst, i en rendyrket utopi.

Hvem overvejer at gardere sig mod omskifteligt vejr, når man er lykkelig og ung?
Og de kjoler hun så  fint havde strøget og omhyggeligt havde pakket ned,  tjente ikke længere noget formål og den dyre mascara hun havde købt til de sene nætter, var overflødig når ansigtet alligevel nægtede at gløde, da selvbilledet brast på det lille værelse i Notting Hill, for hun havde ikke råd til mere end det, udover flybilletterne  hvis pris skød i vejret selvsamme dag.
Måske skulle hun aldrig have set de beskeder og måske var det ikke med fuldt overlæg eller med vilje,  da tidslerne pludselig skød  op og de blå øjne blev sorte;
Da hun endelig forstod hvad lønlighed virkelig betød,  mens hun læste hans beskeder til de sorte silhouetter.
Måske skulle hun ikke have taget sådan på vej , måske burde hun have vidst bedre – været fem år ældre, for at kunne beskytte sine små hvide fjer, da hun så hvad han skrev, til den den lyshårede model:
At han bare var en weekend i London, men at han  snart ville komme hjem.
Hvordan at han savnede hendes krop  og at en forlænget herre-tur, godt kunne være slem.

– Hvad er nitten somre?
Nitten somre er tidspunktet hvor mødre skal holde et vågent øje med deres døtre, så de ikke går i stykker.
Så de ved, at der findes et sikkerhedsnet der er stærkt nok, til  stadig at  bære os rundt.
Nitten somre var da jeg lovede mig selv, at det aldrig igen, måtte gøre så ondt.

– Samucha

13902191_10153593818861831_706092678_o
( Bukser:  ganni, bluse: enza costa, solbriller: Valentino)

 

Hvad smører I på korpus, disse dage?
Jeg har den sidste måneds tid, prøvet at være lidt mere “naturlig” i min daglige skønhedsrutine, for ligesom at undersøge om det er noget der batter, da jeg  fra adskillige veninder har fået fortalt,  at rene olier skulle gøre underværker.
Nå, men den er go’ nok så det ville jeg sådan set bare tippe videre til jer, for jeg var inde og forkøbe mig i både helsebutik og i Magasin hvor jeg faldt over mærket “Sard” der nydeligt står og ser underspillet ud på hylderne.
Et styks arganolie og et styks mandelolie blev det til og jeg er allerede kæmpe tilhænger.
Arganolien kan bruges til alt fra fedtet til tør hud og til ældet og skadet hud, og da den fungerer som en stærk antioxidant for hudens celler.
Jeg har brugt en hel flaske op, her under ferien på både ansigt og krop.
Stor klapsalve skal i øvrigt lyde for at man kan benytte olien til alt og derfor slipper for at slæbe en hel skønhedssalon med på tur.  D
Nå, men mandelolien har jeg også brugt – denne dog primært på kroppen da den fugter godt og efterlader dig bløøøøøøøød og fin og så er den perfekt efter barbering fordi den har en beroligende effekt.

Sidst men ikke mindst, tillader jeg lige at gentage mig selv da jeg er syg efter ( igen) at fremhæve hybenkerne- olie ( Rosehip- oil) der er en ualmindelig trofast ven, hos undertegnede.
Mario Badescu og Organic Pharmacy har begge et fremragende produkt af slagsen, men jeg er sikker på, at den “rene” der kan købes i helsebutikker, også gør et godt job.
Der står at man også kan bruge den i håret hvis man døjer med psoriasis eller skæleksem, men indtil videre, er det kun hård kemi der virker for mit garn.
Skyd  endelig videre min vej, hvis der er flere fantastiske olier på markedet som jeg er gået glip af og som I har testet.
Jeg kan mærke, at det her er noget jeg kommer til at holde fast i.
Nyd søndagen folkens –  jeg arbejder på lidt mere aktivitet herinde, i den kommende uges tid.

13918547_10153585495521831_947434396_o

Jeg fortæller dig at jeg har bestilt take – away thai.
Vi skal hygge nu siger jeg og tænder lys i hjemmet for det er mørkt udenfor og jeg ryster.
Og vi skal se god  film sammen nu fortæller jeg dig, alt imens jeg febrilsk leder efter en lighter.
En rigtig god film. En tidløs en af slagsen og jeg holder om dig –  hænger næsten på din ryg, mens jeg knuser dig med al den styrke jeg kan mønstre og du siger at jeg næsten kvæler dig, men jeg vil have dig så tæt som muligt, for tosomheden flyder rundt et sted i rummet og den er væmmelig, klistret og umulig at tørre op.
Det var min fejl;
Jeg kom til at ødelægge noget rent og uskyldigt  og jeg skal nok lime det sammen, mens du stadig aner uråd.
Du ved slet ingenting endnu, gør du vel? hvisker jeg for mig selv i mørket, mens jeg fumler med min lighter og snuser rundt omkring dig,for at undersøge om du mon også kan lugte det;
Min burgundyfarvede hemmelighed, som jeg har gemt væk, under puden.
Det var mange lyse sommernætter, de udsatte mig for herhjemme, en lind strøm af tortur, mens du var væk og jeg kom til at trække for meget ind gennem næseborerne, jeg blev for kåd og for vild med de andre, men mest med mig selv.
Og jeg udfylder lynhurtigt hver eneste truende tavshed og kysser dig alt for voldsomt  og hårdt på munden  –   jeg er nødt til at slappe af nu –  for du kigger kærligt på mig og spørger hvad der går af mig, så jeg fortæller dig hvor højt jeg elsker dig.  Jeg elsker dig dybfølt og rent,  fordi jeg er ved at  miste dig.
Jeg siger at, vi skal være sammen for evigt.
“Sværg og skriv under!” griner jeg i bydeform.
Det er mine feje tricks,forstår du.
Du må ikke forlade mig nu.

Dagene der kommer tilhører kun  fangen, som er dømt til døden og henrettelsens gang, er måske den egentlige limbo:
Jeg tør ikke gå ned i kiosken for at købe is.
Jeg er måske allerede død, selvom at kroppen mekanisk arbejder på højtryk og jeg tæller de uregelmæssige hjerteslag, der truer med at eksplodere det pumpende lille organ, mens jeg stikker til min coconut curry.
Jeg ikke har spist i en uge og angsten har sat sig på tværs af  min hals, mens jeg venter på,  at du får en besked om det hele og min verden,  den brister.
Så vil jeg true med at hoppe ud af vinduet, så at det bliver dig, der skal passe på mig.
Så jeg kan frarøve dig, din elendighed, tage den som patent og gøre den til min.
Mine feje tricks.
Min defekte kærlighed.
Du må ikke forlade mig nu.

Jeg drikker resten af min cola og prøver at hive dig med ind, i seng.
De siger at første gang er den værste.
At det bliver nemmere med tiden for alle os, der ikke kan få nok af indigonætter.
Jeg ser skjult hen i retning, af alle de remedier der forbinder vores verden med andres, men adrenalinen jeg prøver at holde nede under dynen, kæmper for at vise sit deforme ansigt frem.
Friske erindringer fungerer som forlommer, når en handling ikke kan tilbagekaldes.

Det er sådan, at tiden den går og dage bliver til uger og jeg glemte det hele i et kort sekund, for at bytte mig til en rolig stund – det indrømmer jeg –  da jeg stod og kiggede ned i kølemontren, for mine tanker var optaget af aftensmaden, af adspredelsen og af en nutidsnaivitet, der i et stjålent moment, lod mig trække vejret frit.
Bordet fanger og jeg glemte, at andre husker dét jeg fortrængte, dét jeg gjorde, mens jeg stod med poserne i hænderne og du sagde; ” De taler om dig i byen.
Hvad er det, du har gjort?”
– De taler om alle, i byen siger jeg koldt: 
De løber med halve vinde. 

Du kan ikke forlade mig for onde tunger, forstår du? 
Du må ikke lade dem vinde

– Samucha

13843522_10153573653311831_144972797_o
Silkebukser: Clara Rossi ( forhandles hos Lubarol )

Jeg er en omvandrende dårlig samvittighed disse dage, grundet min manglende tilstedeværelse herinde, men denne gang har jeg faktisk en plausibel undskyldning, da nettet her i ingenmandsland, er omtrent ligeså pålideligt, som mit humør.
Jeg vil ikke opholde jer for længe, for jeg hører rygter om høje temperaturer  i det det danske og noget med nogle flyvende kæmpemyrer(?!)
Vil såmænd bare  for en sjælden gangs skyld, lade billederne tale for sig selv og gøre jer opmærksomme på et vidunderligt getaway hvis man vil væk, fra folk i nogle dage.
Så jeg bor altså her i omgivelser så smukke, at mig og min pen har fået mindreværdskomplekser af udsigten.
Pievescola folkens – på et sted der hedder Relais La Suvera som har været et gammelt kloster, men nu er blevet lavet om til et smukt boutique hotel.
Her er stille og fredfyldt. Den eneste larm man hører er cikaderne der dog også må siges at have en seriøs snakker på.
Maden er udsøgt og landskabet ubeskriveligt.  Prisen er ligeledes vidunderlig pebret, men jeg forestiller mig at man blot tager herned i en  to dages tid,  i selskab med en som man er ualmindelig forelsket i,  aldrig  har jeg i mine 27 år, oplevet et sted så romantisk.
Hvad mig angår, så  hygger mig nu ganske udmærket med en veninde og har fundet lykken, i en simpel Caprese salat, fordi at råvarerne er så vanvittig lækre.
Hvor jeg dog elsker Italien.
Lige om lidt er jeg privilegerede fæ, på vej op for at få mig en middagslur, som jeg har tænkt mig at tilbringe sammen med et tyndt crispy lagen, fordi MAN KAN.
Håber I kan li’ billederne.
Det tog mig kun halvanden time at uploade…

IMG_5677
IMG_5505

IMG_5504

IMG_5503

IMG_5494

IMG_5471

IMG_5508

Jeg kan høre naboen spille Kings of Leon fra mit soveværelse og det er akkurat højt nok til, at jeg kan nævne titlen på nummeret.
Fans.
Det handler om bobbet hår og livet i London,  tilsat lidt baggrundsstøj fra bilerne der insisterende brummer om hverdagslivet, på min gadevej.
Og alle skriver med hinanden, på kryds og på tværs for vi vil gerne mødes til kaffe men “hvor er du nu”  kan blive trættende  på dovne dage som disse, med alle de valg, så nu ligger vi begge på sofaen alene og sammen, mens vi sporadisk chatter ind og ud af reklamerne.
Jeg blundede hen til Tour de France i TV og det er signalet  til sommer, for der dufter af det derude, selvom at himlen er grå.
Underboen med det lyse hår – jeg kalder ham vikingen, går rundt i hjemmekåbe og tager skraldet ud og han kæler med konen på anden sal og jeg kæler med katten på tredje lige ovenover, og gad vide hvordan mit liv havde udartet sig, hvis han kælede med mig, men det spiller ingen rolle om, hvem der er hvem, for vi er i samme hus og stryger begge på noget, vi holder af.
“Til T” er titlen på Brøggers lyserøde, lille bog og jeg overvejer om jeg skal indfri min te- utopi og lave mig en kande som jeg husker at drikke, når den er tilpas tempereret og andet kapitel går i gang, for måske minder teen alligevel  for meget, om kold kamin og  vinterhi og alle de andre forudanelser om det, som jeg ikke kan li’.
Og jeg kunne vel bruge lidt  flere cigaretter, selvom at pakken er halvfyldt;
Pakken er halvtom –  det er min virkelighed, men det siger jeg ikke højt for jeg holder mig måske kun lykkelig, til midten af september, medmindre jeg bestiller brændende kærlighed 2 go, via web.
DMI har lovet regn for det gør de altid, men jeg har set en solstråle snige sig ind gennem køkkenruden og ned på sildebensgulvet og jeg kigger på afrejser og forelskelser på en enkeltbillet til i morgen, for voksne kan gøre hvad end de har lyst til, men de fleste af os er feje og vil hellere tælle komplimentskalorier via web, i stedet for at gå os en tur og se hvad der rører sig, om sig, på sig, omkring dig.
Hvad angår mig, så kommer jeg sikkert heller ikke afsted.
Det er bare en hyggelig hobby jeg har, I ved;
Lidt døsigt dagdrømmeri og en lille smule fred.

13720478_10153554386416831_905519379_o

Nyd sommeren – også udenfor.

loading...